Velkommen til Grønborgvejens Børneunivers

Grønborgvejens Børneunivers er et dejligt sted, som rummer ca. 100 børn og 22 medarbejdere.

Grønborgvejens Børneunivers er en integreret daginstitution, som ligger i et dejligt naturskønt område.
Grønborgvejens Børneunivers er normeret til 80 børnehavebørn i alderen 3-6 år fordelt på 4 grupper og 24 vuggestuebørn i alderen 0-3 år fordelt på 2 grupper.

I vores pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og det pædagogiske grundlag som bl.a. som indeholder vores kerneopgave, børnesyn og læringssyn. 

Vi har et tæt samarbejde med forældrene omkring barnet, hvor trivsel og udvikling vægtes højest og som baner vejen til et godt børneliv.

Vi har et godt samarbejde med Firkløver skolen og Hedegård Friskole omkring vores kommende skolebørn.