Anti-Mobbepolitik

I Grønborgvejens Børneunivers accepterer vi ikke mobning

Målsætning

Børnene skal føle sig trygge og beskyttes imod mobning. Personalet skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder.

Definition:

Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.

"En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer."

  •  Negative handlinger kan fx være:
  •  Direkte fysisk vold fx skub, slagger, spark m.m.
  •  Handlinger ledsaget af trusler og hån, samt det at sige ubehagelige ting.
  •  Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende ryggen eller ved ikke at   efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
  •  Indirekte handling gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.

Forskel på mobning, konflikter og drillerier:

Der er en gradvis overgang fra drilleri til konflikter og egentlig mobning. Det viser sig i praksis at mobning ofte kan starte som generende og grove drillerier.

Drilleri:

Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog "bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt" Det er ikke sikkert at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver kede af det.

Konflikter:

Konflikter opstår når personer eller grupper er uenige, blandt børn udvikler konflikter sig ofte fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege at der ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykiske lige stærke personer er involveret i en konflikt eller oppe at slås. Mobning derimod er et overbegreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet bliver over længere tid.

For at man kan kalde noget mobning, skal en person altså gentagne gange have været udsat for ubehagelige, nedværdigende eller sårende behandling fra en eller flere personer, der bevidst udfører disse negative handlinger.