Den styrkede læreplan

Grønborgvejens Børneunivers er beliggende på adressen Grønborgvej 15, 7323 Give.

Grønborgvejens Børneunivers er en aldersintegreret daginstitution, der har til huse i en nedlagt gård, hvor der af flere omgange er blevet lavet til og ombygninger, så institutionen i dag fremstår som tidssvarende – tilrettet vores pædagogik og behov.

Grønborgvejens Børneunivers er indrettet med grupperum, hvor der er ”rum i rum” med mulighed for mindre legefællesskaber og læringsrum. De fysiske rammer rummer endvidere et stort udeareal, der ligeledes giver gode muligheder for at skabe forskellige legemiljøer og lærings og udviklingsrum.

Normering

Grønborgvejens Børneunivers er normeret til 66 børnehavebørn i alderen 3-6 år fordelt på 4 grupper og 17 vuggestuebørn i alderen 0-3 år fordelt på 2 grupper.

Børnehavedelen har følgende gruppestruktur: 3 aldersintegrerede grupper med børn i alderen 3 – 4-år og 1 ældste gruppe med børn i alderen 5 – 6-år.

Vuggestuedelen har følgende gruppestruktur: 2 aldersintegrerede grupper med børn i alderen 0 – 3 år.

Grønborgvejens Børneunivers er én ud af to daginstitutioner i Give, hvilket betyder, at vi ofte har et mangeårigt kendskab til familierne, fordi de to institutioner samarbejder på tværs. Samarbejdet sker både på ledelsesniveau, men også på medarbejder- og børneniveau. Der er bl.a. besøg i hinandens institutioner og personalet kan sparre med hinanden omkring nye tiltag og aktiviteter. Vi opfatter således ikke hinanden som konkurrenter men som samarbejdspartnere. Vi har i de senere år oplevet en stor tilflytning til Give, og derfor byder vi flere og flere ”nye” familier velkommen.

Give er et velfungerende lokalsamfund, hvor børn og familier mødes i mange forskellige sammenhænge. Vi har et godt samarbejde med Firkløver skolen og Hedegård Friskole omkring vores kommende skolebørn.

Vejle kommunes børne- og ungdomspolitik er den fælles ramme, som arbejdet i Grønborgvejens Børneunivers tager udgangspunkt i.

I Grønborgvejens Børneunivers færdes børn fra 0-6 år, deres forældre og personalet. Det er vigtigt for os at skabe et miljø, hvor alle de involverede parter trives og udvikles. Atmosfæren er kendetegnet ved, at det er et rart sted at være. Et sted hvor nærvær og omsorg er i fokus.

Vi vil være kendetegnende ved et anerkendende miljø, hvor barnet føler sig betydningsfuldt, bliver set, hørt og forstået.  Hvor der er rum til fordybelse i det, der rører sig i barnet lige nu, hvor der er tydelige voksne, som sætter rammerne, giver tryghed, glæde, trivsel, udvikling og læring for barnet og hvor venskaber og fællesskaber styrkes.

Grønborgvejens Børneunivers er et sted, hvor børn og voksne bliver mødt med respekt for, hvem de er, hvad vi ved og kan. Vi er ligeværdige personer.

Her skal være en god omgangstone. Vi vil udvise fleksibilitet i forhold til hinanden og institutionens behov og drage nytte af hinandens forskelligheder.

Forældresamarbejde

Vi vægter samarbejdet med forældrene og de øvrige samarbejdspartnere højt, så vi skaber et positivt samarbejde om det enkelte barns hverdag og udvikling.

Grønborgvejens Børneunivers er en institution, hvor humor bruges og værdsættes i hverdagen. Det er forløsende at grine, fjolle og lave sjove ting i hverdagen. Humor skaber glæde, energi og overskud.

”I Grønborgvejens Børneunivers, har vi MOD til at være og LYST til at lære

- på egen hånd og sammen med andre”

(”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg nok godt” - citat Pippi)

Alle børn i Grønborgvejens Børneunivers har ligeværdige rettigheder: 

At være barn har værdi i sig selv, og barnet skal ikke hele tiden gøres parat til det næste, og der skal være tid og ro til at være barn

Barnet har ret til at lege, lære og udvikle sig i deres eget tempo.  Hvert barn, der træder ind ad døren i Børnegården, har hver især forskellige forudsætninger og personligheder. Vi ser børnene som værende aktive med skabere af deres hverdagsliv, hvor de har ret til at blive set, hørt og forstået.

Den primære opgave i Grønborgvejens Børneunivers er at drage omsorg for børnene, så de føler sig trygge og samtidig give dem passende udfordringer og stimuli, der understøtter deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fællesskab

Fællesskabet er hovedrammen i hverdagen, hvor børnene i både store og små fællesskaber udvikler sig med andre børn gennem børneinitieret leg og planlagte vokseninitierede aktiviteter. Lige så vigtigt er det, at børnene i løbet af en dag kan trække sig fra fællesskabet, hvis de har behov for det. Ro og fred for det enkelte barn kan spille en ligeså stor rolle som at være i et fællesskab over en hel dag.

Eksempler

• Vi møder barnet med en positiv forventning og tilgang (man er, hvad andre forventer, man skal være).
• Vi har tydelige og forudsigelige rammer i hverdagen, således at børnene ved, hvad de skal, hvornår. Hver dag laves – for både børn og voksne – en synlig plan for, hvor de forskellige voksne befinder sig i huset.
• Vi har hver formiddag ”gruppetid”, hvor børnegrupperne har deres primærvoksne tilknyttet, således at forudsætningen for et nært og indgående kendskab til det enkelte barns kompetencer, udvikling, trivsel og læring er til stede. Det er endvidere primærpersonalet, der har den tætte dialog med forældrene omkring barnets alsidige personlige udvikling. Vuggestuebørnene er omgivet af de samme voksne hele dagen
• Vi har i løbet af en dag en vekselvirkning mellem børneinitieret leg og voksenstyrede aktiviteter
• Vi har fokus på forskellige legefællesskaber, lege og aktiviteter i gruppetiden, men også i de frie rammer udenfor gruppetiden.
• Vi forstørrer børnenes individuelle positive kompetencer, således at de får øje på hinanden

Det er forældrenes børn og derfor spiller forældrenes viden om barnet en stor rolle i Grønborgvejens Børneunivers.

Barnets liv i dagtilbuddet er en dannelsesproces, hvor det danner sin identitet og bliver rustet til at mestre livet (se også afsnittet om forældresamarbejde)

Vi viser børnene, at mangfoldighed er en styrke, og at børnene er værdifulde i fællesskabet. Det enkelte barn har krav på at blive set og hørt og skal samtidig lære at vise hensyn til andre og have forståelse for fælles normer og værdier.

Børneperspektiv

Børneperspektiv handler om, at det pædagogiske personale skal være nysgerrig på, hvad børnene oplever, og hvad de finder vigtigt og inddrage det i vores pædagogik. Dette gøres ved, at vi iagttager dem i deres leg og ageren for hermed at afdække det, der har betydning for dem, og hvad der optager dem.

Vi giver tid til, at børnene er nysgerrige på verden omkring dem og lytter til, hvad de oplever, griber det og bygger videre på det, så vi herigennem er med til at udvide deres verden. Vi viser dem, at vi anerkender dem og deler deres nysgerrighed og ser det som en værdi i sig selv. Vi observerer og indretter os i barnets omgivelser, set med barnets øjne og krop.

Eksempler på inddragelse af børneperspektiv

• Vi tager udgangspunkt i, hvad børnene er optaget af, så de i videst muligt omfang har indflydelse på hverdagen – indflydelse på den frie leg, men også de planlagte aktiviteter.
• De voksne i institutionen er bevidste om at være gode rollemodeller i forhold til at respektere andre uanset forskelligheder.
• Alle børn har ret til at få sit perspektiv i fokus. Vi lytter til dem og inddrager deres perspektiver i lege og aktiviteter.
• Alle børn skal lære, at andre børn kan have et andet perspektiv, hvorfor alle ikke altid kan få alting op-fyldt. Det betyder, at de lærer at: ”vente på tur uden at blive sur” (en talemåde vi har i Børnegården, som børnene kender og aktivt bruger).
• De voksne har en vigtig rolle i gennem et trygt miljø at hjælpe barnet til et positivt selvværd, så det har mod til at fremkomme med sine egne perspektiver.
• Vi har fokus på, at børnene (afstemt alder og udvikling) lytter til hinanden og er interesseret i hinandens perspektiver.

Legen er en forudsætning og er grundlæggende for børnenes læring samt sociale og alsidige personlige udvikling. Det betyder, at legen har værdi i sig selv, og at strukturen i dagligdagen skal rumme gode muligheder for en vekselvirkning mellem børne- og vokseninitierede lege/aktiviteter.

Legen kan være konfliktfyldt, og de øver sig derved i løsninger, kompromisser og sociale spilleregler.

Den voksnes rolle i legen har stor betydning. Det er vigtigt, at de voksne er nysgerrige og går på opdagelse i børnehøjde, guider i sociale spilleregler, hjælper med at udbygge legen og er i dialoger med fokus på barnets legefællesskaber (jvf. Grønborgvejens Børneunivers inklusionssyn)

Legemiljøet skal give barnet mulighed for stille, vilde og udfordrende lege – hvor man kan lege sammen og alene.

Eksempler på leg

I Grønborgvejens Børneunivers har børnene mulighed for at lege/lave:

• Rollelege i dukkekroge og andre steder.
• Konstruktionslege (Lego, magneter, plus-plusser m.v.).
• Kreative aktiviteter (tegne, male, klippe-klistre, hamre og save m.v.).
• Motoriske lege ude og inde.

En forudsætning for læring er, at barnet befinder sig i trygge rammer og har trygge relationer med både børn og voksne. Læring skal forstås bredt og sker eksempelvis gennem det enkelte barns erfaringer med leg, planlagte aktiviteter, udforskning af naturen og eksperimentering.

Vi skelner mellem læring, hvor barnet har den centrale rolle ud fra udvikling og forudsætninger og indlæring, hvor de bliver mødt af kompetente voksne, der er med til at støtte barnet i at udvikle sit tankesæt og intellektuelle kompetencer. Legen har en værdifuld betydning for barnets læring, hvorfor vi er opmærksomme på den legene tilgang til både den almindelige læring i dagligdagen og den mere direkte indlæring.

Det enkelte barn skal have mulighed for at lære i eget tempo ud fra eget udviklingsafsæt og med fokus på det ”stående og det gående ben”.

Vi anskuer børnenes vej til læring ud fra teorien om ”nærmeste udviklingszone (NUZO)”, hvor barnet med hjælp og støtte forsigtigt hjælpes ud af sin komfort zone og derved bliver udfordret.

Det kræver lyst og mod til at lære (jvf. Børnegårdens vision), og derfor har vi en øvelseskultur, der opmuntrer børnene til at øve sig i det, der kan være svært.

Eksempler på læring

• Selvhjulpethed (af og påklædning og toiletbesøg).
• Sproglig kunnen (konfliktløsninger og i forhold til at få egne behov opfyldt).
• Sociale færdigheder (leg og fællesskaber).
• Selvkontrol og selvregulering.
• Selvindsigt (hvem er jeg i forhold til min omverden).

Barnet udvikler sig i fællesskaber, og derfor har alle børn krav på og ret til at være deltagende i fællesskaber. Derfor lægger Børnegårdens struktur op til mange forskellige former for fællesskaber i løbet af en dag.

At være deltager i et fællesskab er et stort og krævende arbejde for et barn, hvor det skal tage hensyn til kammeraters behov samtidig med at egne behov ofte skal udsættes. Derfor er fællesskaber heller ikke altid nødvendigvis harmoniske, men kan være konfliktuelle. Det lærer de af, og det er med til at udvikle deres sociale kompetencer samt understøtte de alsidige personlige udvikling.

Personalets opmærksomhed ift. børnefællesskaber

• Alle børn er med i et stort gruppefællesskab, hvor der er tilknyttet primærpersonale, der har et indgående kendskab til det enkelte barns trivsel og udvikling.
• Alle børn skal føle sig som en del af mindst et fællesskab.
• Dagsstrukturen giver uden for gruppetiden, mulighed for børneinitieret leg på tværs af grupper og alder, hvilket lægger op til mange små fællesskaber.
• I gruppetiden og omkring måltiderne er der voksenorganiserede børnefællesskaber.
• Et legefællesskab kan være sårbart, hvis der kommer nye børn til midt i en god leg, der kræver fantasi, forhandling og interaktion. Derfor kan det være nødvendigt, at et sådant legefællesskab har fred og derfor er lukket for tilgang af deltagere for en stund.
• Ingen børn må systematisk opleve at få et nej til deltagelse i fællesskaber, hvorfor personalet til tider laver voksenstyrede fællesskaber.
• Personalet hjælper med at organisere fællesskaber, hvor det er svært og hjælper børn i udsatte positioner til deltagelse.
• Hvis et barn har brug for ro og ikke ønsker at være deltagende i et fællesskab, skal der altid være plads til, at det kan trække sig fra fællesskabet.

Eksempler på børnefællesskaber

• Lege og læringsfællesskaber som både børn og personale er med til at skabe. Nogle gange bestemmer vi som personale, hvem børnene skal lege med ift. de relationer der er og ift. at udbygge relationer.
• Måltidsfællesskaber.
• Hjælpefællesskaber (borddækning, garderobehjælpere).
• Fællesskaber omkring et fælles tredje.

Alle børnefællesskaber og alle tidspunkter på dagen – også der, hvor børnene blot ”bevæger sig fra A til B” (det upåagtede) udgør et pædagogisk læringsmiljø, hvor børnene drager læring. Et optimalt pædagogisk læringsmiljø indeholder forudsigelighed og genkendelighed for børnene gennem faste rutiner – dog med plads til spontanitet – set ud fra børneperspektiver i de respektive børnegrupper.

Vi anser personalets kompetenceudvikling og en mentaliserende tilgang som væsentlige forudsætninger for et godt pædagogisk læringsmiljø.

Pædagogisk læringsmiljø

Det pædagogiske læringsmiljø kan aldrig være statisk, men indeholder evaluering og justering undervejs.
Herudover henviser vi til afsnittet om De seks Læreplanstemaer, hvor eksempler på det pædagogiske læringsmiljø er beskrevet.

Vi er opmærksomme på, at ovenstående betragtninger skal ses som en målsætning for det gode pædagogiske læringsmiljø i Grønborgvejens Børneunivers, men er også bevidste om, at der er forudsætninger og vilkår, vi ikke altid selv råder over, der kan gøre, at vi ikke til enhver tid når målet.

I Grønborgvejens Børneunivers vægter vi forældresamarbejdet højt. Vi ser forældrene, som en unik ressource i vores samarbejde omkring det enkelte barn og det enkelte barn set ind i fællesskabet. Vi fortæller forældrene, hvilke forventninger vi har til dem og sætter rammer for, hvordan vi i fællesskab kan samarbejde omkring det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi ønsker at have en tillidsfuld relation mellem forældre og pædagogisk personale. Dette er afgørende for et velfungerende forældresamarbejde. Når forældrene deler deres viden om deres barn, er det med til at skabe koblinger mellem børnenes livsverdener – hjemmet og dagtilbuddet.

Forældrene er de primære voksne for det enkelte barn og kender barnet bedst. Det pædagogiske personale har en særlig pædagogisk viden om børn generelt. Tilsammen giver det de bedste forudsætninger for barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse. Et godt samarbejde vil altid komme barnet til gode.

Eksempler på forældresamarbejde i Grønborgvejens Børneunivers

• Inden et barn starter i Grønborgvejens Børneunivers, bliver forældrene budt velkommen igennem E-Boks med et velkomstbrev, samt en dato til et forbesøg, hvor barnet også er med. Dette gælder, når barnet kommer ”udefra” til vuggestuen eller børnehaven, men også når barnet kommer fra vuggestuen til børnehaven. I velkomstbrevet skal forældrene på forhånd besvare nogle vedlagte spørgsmål omkring barnet.
• Vi tilbyder en opfølgende trivselssamtale 4-6 måneder efter, barnet er startet, hvor der tales om barnets trivsel og udvikling, samt hvordan forældrene har oplevet opstarten.
• Hvis forældre eller personale ser et behov for yderlige samtaler, finder vi altid tid til det.
• Der er altid en samtale med forældrene før børnenes skolestart, der danner grundlag for overlevering til skolen.
• Vi skriver informationer på Day Care, således at forældrene kan snakke med børnene om deres hverdag.
• Vi har forældremøder og andre arrangementer med forældredeltagelse.
• Vi lægger op til, at der skal være et samarbejde forældre i mellem, da vi ved at dette styrker børnenes relationer.
• Vi har en forældrebestyrelse, som afholder møder, hvor de kan følge med i Børnegårdens virke og drift. Den har mulighed for at komme med input både til dagligdagen og beslutninger, der skal tages kommunalt på dagtilbudsområdet.

Alle børn kan i perioder af deres barndom af forskellige årsager befinde sig i en udsat position i kortere eller længere tid. Vi er bevidste om, at disse børn og familier stiller større krav til vores faglighed og opmærksomhed i forhold til barnets udvikling, inklusion og deltagelse i fællesskaber.

I Grønborgvejens Børneunivers er alle børn alles ansvar, selvom barnet tilhører en primærgruppe med sine primærvoksne. Derfor sparrer vi med hinanden på personalemøder om børn i udsatte positioner, således at vi støtter bedst mulig op om barnet og familien.

Eksempler på pædagogisk praksis i forhold til børn i udsatte positioner

• Vi møder barn og familie med positive forventninger og guider og vejleder forældrene, da de er barnets nærmeste omsorgsgivere og personalets nærmeste samarbejdspartnere.
• Vi arbejder ud fra barnets behov og ressourcer.
• Vi skaber strukturer og faste rutiner, så dagligdagen er tryg og genkendelig.
• Vi organiserer små afgrænsede legemiljøer og mindre fællesskaber og er guidende i forhold til barnets deltagelse.
• Vi fremhæver og italesætter barnets styrker, så barnet føler sig værdsat.
• Vi samarbejder med relevante fagpersoner om barnets udvikling, læring og dannelse.
• Vi opfordrer forældrene på gruppeforældremøder til at huske alle i forældrefællesskabet (f.eks. i digitale grupper m.v.).

Ovenstående tager afsæt i Grønborgvejens Børneunivers inklusionssyn (se bilag 1)

I Grønborgvejens Børneunivers er vi en del af det pædagogiske koncept ”Den gode overgang mellem børnehaverne og skolen”, der har følgende målsætning:

”At gøre overgangen mellem børnehaverne, SFO og skolen så hensigtsmæssig og god som muligt for barnet og forældrene. At medvirke til at skabe tryghed for barn og forældre ved dennes overgang. At øge åbenheden og gennemskueligheden for personale og forældre. At øge og styrke samarbejdet mellem børnehaverne, SFO og skolen”

I praksis betyder det, at vi de sidste tre måneder før skolestart d. 1. april har planlagte aktiviteter, der understøtter målsætningen (jvf. folderen ”Den gode overgang mellem børnehaverne og skolen”)

Vi arbejder henimod, at:

• Barnet skal have lyst og mod til at deltage i nye fællesskaber, hvilket Grønborgvejens Børneunivers struktur danner ramme omkring, hvor de ældste børn fra vore tre aldersintegrerede grupper mødes i en ældste gruppe det sidste år inden skolestart.
• Barnet har lyst til at lære og mod til at være, hvilket vi understøtter ved at have en øvelseskultur, hvor børnene øver sig i ting, som umiddelbart kan virke svært for barnet. Vi opmuntrer og hjælper børnene, når tingene ikke lykkes første gang. Vi har fokus på det udviklende mind set.
• Barnet udvikler en vis robusthed i forhold til evt. modgang og nye udfordringer, hvilket vi understøtter ved at lære børnene i rimeligt omfang at kunne sige ”pyt”.
• Barnet er selvhjulpen – praktisk og i forhold til at gøre opmærksom på egne behov.
• Barnet kan håndtere sociale spilleregler – herunder at hjælpe og give plads til andre børn end deres bedste venner.
• Barnet kan anvende sproget ved konflikthåndtering
  Den røde tråd og sammenhængen i Børnegårdens pædagogik understøtter ovenstående.

• Vuggestuepersonalet udarbejder en dialogprofil på barnet, der danner grundlag for en overleverings-samtale med forældrene inden skiftet til børnehaven.
• Personalet i vuggestuen taler med barnet om skiftet.
• Barnet besøger sammen med en vuggestuevoksen den børnegruppe i børnehaven, barnet skal være en del af.
• Barnet sover middagssøvn i børnehaven i den sidste måned før børnehave-start.
• Vuggestuens personale ”overleverer” barnet til de nye voksne i børnehaven, så de har en god forudsætning for at møde dem hensigtsmæssigt.
• Forældrene er på for besøg sammen med barnet i børnehavegruppen, hvor de sammen med personalet tilrettelægger barnets opstart og får indsigt i børnehavens struktur samt modtager information om, hvad der ellers kan være relevant i barnets hverdag i børnehave regi.

Vi anerkender, at børnene ved skift fra vuggestue til børnehave og dagtilbud til skole kan opleve savn af den hverdag, de kommer fra, hvilket, forskningen viser, kan sætte barnet tilbage i udvikling i op til 3 måneder. Generelt er vi opmærksomme på i forbindelse med overgange, at børn kan have oplevelser med sig i deres personlige ”rygsæk” fra andre overgange/livsovergange, der som oftest er positive, men som kan have været en udfordring. Det vil sige, at børnene har forskellige forudsætninger, vi tager hensyn til.

I Grønborgvejens Børneunivers benytter vi os af lokalsamfundets muligheder som f.eks. biblioteket, kirken, skoven og byens forskellige legepladser og områder.

Grønborgvejens Børneunivers er en del af et netværkssamarbejde, ”Lad det gro”. Lad-det-gro netværket består af de to børnehaver, skolen, bofællesskaberne og plejecentret i Give, der arbejder med at udvikle samarbejdet på tværs af institutionerne og med lokale kræfter i Give. Vi har fokus på udelivet, og på hvordan vi kan udnytte de fælles fysiske rammer bedst muligt til glæde for de over 1.000 børn, unge og voksne i institutionerne.

Eksempler på ”lad det gro” arrangementer

• Vi bliver inviteret over på plejecenteret, Kastanjehaven, når de har nogle relevante engagementer som eksempelvis sang og musik. Hvert år går børnene fra Børnegården Luciaoptog på Kastanjehaven.
• Uge 41 (Knæk Cancer ugen): Kræftens Bekæmpelse inviterer til en lokal event.
• Uge 41: Fælles arrangementer og oplevelser på Agerholm og Kastanjehaven.

Vi har et tæt samarbejde med Firkløverskolen, om at deres udskolings elever kan komme i erhvervspraktik hos os.

Vi er med i projekt ”Dannelsesbroen”, der er et kultursamarbejde mellem Grønborgvejens Børneunivers, Firkløverskolen og Giveegnens museum. Formålet er at styrke overgangen fra dagtilbud til skole.

Børnemiljøet indrettes efter den aktuelle børnegruppe og de enkelte børns behov. Der skabes rum for forskellige typer af lege og aktiviteter ude såvel som inde. Materialerne skal være tilgængelige, for at understøtte børnenes kreativitet og selvstændighed. Alle flader i rummet kan inddrages aktivt til leg og formidling samt udstilling af børnenes produkter, som afspejler det aktuelle tema. De voksne er tilgængelige, hvor børnene leger.

Børn og forældre skal føle sig mødt af nærværende voksne, som hilser på børnene med øjenkontakt, smil og evt. en let berøring.

De voksne bringer en positiv og tryg stemning i rummet, så der skabes en positiv og tryg stemning. Musik kan være med til at understøtte stemningen.

I alle overgange i hverdagen arbejdes der med genkendelige og trygge strukturer, der er tydelige for børnene.

Børnemiljøet vurderes på baggrund af iagttagelser af børnenes adfærd – eksempelvis deres brug af rum og materialer samt følelsesmæssige udtryk.

Konkrete Læringsmål for Grønborgvejens Børneunivers

Barnet har mod til at være og lyst til at lære – selv eller sammen med andre (jvf. Grønborgvejens Børneunivers vision).

Barnet tilegner sig gennem voksensamvær og i børnefællesskaber selvværd/selvforståelse, empati, selvkontrol/selvregulering og robusthed.

Barnet har lyst og mod til at være deltagende i forskellige fællesskaber under hensyntagen til, at børn har forskellige behov for omfanget af deltagelse.

Pædagogisk læringsmiljø

• Personalet møder barnet, hvor de udviklingsmæssigt befinder sig og ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingszone samt anerkendelse af, at børn udvikler sig i forskellige tempi.
• Vi har en øvelseskultur, hvor vi opmuntrer børnene til at øve sig i det, der er svært og søge hjælp hos sine venner.
• Personalet lytter til og ser det enkelte barn – anerkender barnets følelser og tanker og hjælper med at sætte ord på dem.
• Personalet er empatiske i relationen med børnene – samtidig med, vi er tydelige voksne, der er til at regne med.
• Mulighed for både børneinitierede og voksenstyrede fællesskaber og aktiviteter.

Eksempler på pædagogisk praksis

• Vejledt deltagelse i forbindelse med børnefællesskaber.
• Aktiviteter der understøtter selvhjulpenhed og følelsen af glæde ved at være aktiv deltager (eksempelvis borddækning, oprydning efter måltider, af- og påklædning og orden på egen garderobe).
• Uddeling af småopgaver i forbindelse med dagligdagen (”vil du hente…….., vil du feje gulvet osv.).
• Lege der udfordrer og stimulerer børnenes selvkontrol og selvregulering.
• Struktur med vekselvirkning mellem børnenes mulighed for selvvalgte lege/aktiviteter og voksenplan-lagte aktiviteter.
• Én til én samvær med børnene (eksempelvis når vi laver kreative aktiviteter).

Al pædagogisk praksis tager udgangspunkt i det enkelte barns alder, udvikling og forudsætninger.

Konkrete Læringsmål for Grønborgvejens Børneunivers

Barnet føler glæde ved at være sammen med både børn og voksne.

Barnet udviser empati (udvikling og alder taget i betragtning) og er i stand til at danne og fastholde relationer.

Barnet inviterer andre børn til leg og kan rumme andre end ”bedste venner”.

Barnet kender de sociale spilleregler i lege og andet samvær (eksempelvis respekt for hinanden – barn-barn og barn-voksen).

Pædagogisk læringsmiljø hvor:

• Barnet oplever, at de hører til, og at de bidrager til værdifulde lege, aktiviteter og samvær.
• Barnet hjælpes til at kunne mærke egne følelser og sætte sig ind i andres følelser.
• Vi prioriterer differentierede fællesskaber (små grupper og legefællesskaber).
• Barnet møder voksne, der er tydelige og empatiske rollemodeller.

Eksempler på pædagogisk praksis

• Vejledt deltagelse i forhold til legekompetencer og legefællesskaber (jf. Børnegårdens inklusionssyn).
• God tid til børneinitierede lege og aktiviteter.
• Vi sætter ord på børnenes følelser (eksempelvis ”fri for mobberi”).
• Børnene mødes med positive forventninger (et barn er, hvad omgivelserne forventer, det skal være).

Børnene er tilknyttet en bestemt gruppe med kendte børn og voksne, men med mulighed for leg på tværs af alder og grupper.

Al pædagogisk praksis tager udgangspunkt i det enkelte barns alder, udvikling og forudsætninger.

Børns sprog og kommunikation udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige samspil med det pædagogiske personale. Ligeledes er det vigtigt, at vi i Grønborgvejens Børneunivers er bevidste om at fungere som sproglige rollemodeller over for børnene.

Konkrete Læringsmål for Grønborgvejens Børneunivers

Barnet føler tryghed og glæde både i voksensamvær og i børnefællesskaber, da det er i samværet med andre mennesker, sproget har de bedste udviklingsbetingelser.

Barnet udvikler udtale, ordforråd, sprogforståelse og sætningsdannelse til brug i udviklingen af de kommunikative kompetencer.

Barnet udvikler sin nysgerrighed og interesse for skriftsproget.

Pædagogisk læringsmiljø

Personalet sikrer et rigt og varieret sprogligt læringsmiljø gennem hele dagen. Det gør vi bl.a. ved at:

• Personalet indretter det fysiske rum, så der er mulighed for sprogstimulerende læring på vægge og gulv.
• Personalet sørger for tilgængelighed af sprogstimulerende materiale som bøger, musik, papir, skriveredskaber osv.
• Personalet har en bevidsthed om, at vi i kommunikationen med barnet tilbyder alle lige mulighed for læring. Det betyder, at vi kommunikerer ud fra det enkelte barns forudsætninger. Vores tilgang er mentaliserende med nærværende fælles fokus og tydelighed.
• Vi har en bevidsthed om, at hjemmet er et vigtigt læringsrum i barnets sprogudvikling. Derfor prioriteres et tæt samarbejde med forældrene herom og særligt, hvis et barn har brug for ekstra støtte.

Eksempler på pædagogisk praksis

• Leg er det alt overskyggende i vores hverdag. I lege er der hele tiden sproglig interaktion børnene imellem, og barnet har rig mulighed for at øve sig i udviklingen af de forskellige sproglige kompetencer.
• Personalet arbejder ud fra sprogpakkens 10 understøttende sprogstrategier samt Pia Thomsens 7 sprogteknikker. (se bilag).
• Personalet har fokus på hverdagssproget i de upåagtede sammenhænge, som fylder en meget stor del af dagen. Det er derfor også her, en stor del af barnets sproglige læring finder sted.
• Alle grupper har et ”Hit-med-lyden tæppe”, som bruges på forskellig måde, afhængig af børnegruppens alder og udviklingstrin. Her gives mulighed for bl.a. at øve ordforråd, forholdsord, bogstavkendskab og bogstavernes lyde.
• Der er tilgængelige rimekort i alle grupperum, som udover øvelse i rim kan bruges til udvikling af ordforråd.
• Der findes samtalebilleder i alle grupperum. Her gives mulighed for øvelse i de kommunikative kompetencer f.eks. lytte, tale og turtagning.
• Vi arbejder med dialogisk læsning og tematisk med sprogarbejde og fokus ord. Der er i huset flere læselegsbøger tilgængelige, som personalet kan inddrage.
• Vi synger, spiller, hører musik, leger sanglege og leger med rim og remser. Her gives bl.a. mulighed for at øve sprogets lydlige nuancer og rytmer.

Konkrete Læringsmål for Grønborgvejens Børneunivers

Børnene har et alderssvarende kropskendskab.

Børnene er i stand til at mærke sig selv – både i ro og bevægelse.

Børnene oplever bevægelsesglæde og motorisk kompetence, således at ingen bliver forhindret i deltagelse i legefællesskaber p.g.a. manglende motorisk kunnen.

Børnene glædes ved såvel fysisk samt æstetisk sansning.

Pædagogisk læringsmiljø

• Mulighed for kropslige erfaringer gennem børneinitieret leg og voksenstyrede aktiviteter.
• Mulighed for bevægelsesudfordring – både ude og inde.
• Mulighed for stimulering af de tre motoriske grundsanser (taktil, vestibuler og muskel-led sansen) samt de øvrige sanser.
• Mulighed for æstetiske sanseoplevelser gennem undersøgende og eksperimenterende lege.

Eksempler på pædagogisk praksis

• Italesættelse af kroppen og kroppens funktioner - massage.
• Børneinitieret leg og voksenstyrede aktiviteter på legeplads eller i nærmiljøet (eksempelvis ”Skrænten” og ”Knuds knold”.
• Organiserede afslapningsstunder til stille musik samt børneyogaøvelser.
• Organiseret tid og plads til ”vilde lege” som f.eks. ”brydning for sjov”, løb, fangeleg, cykel og løbedage.
• Vuggestuebørn kravler selv op på Trip-Trap stole, i krybben og på puslebordet.
• Måltider med organiseret madro til ”fokus på maden” (se, smage, lugte, føle).
• Frit tilgængelige genbrugsmaterialer, sakse, farver og lim, der pirrer børnenes sanser og fantasi (ældste gruppe).

Al pædagogisk praksis tager udgangspunkt i det enkelte barns alder, udvikling og forudsætninger.

Konkrete Læringsmål for Grønborgvejens Børneunivers

Barnet glædes over naturen som eksperimenterende rum og legeplads og lærer at passe på den.

Barnet får et alderssvarende kendskab til naturen ressourcer.

Barnet glædes ved og har fantasi til forskellige lege, når vi er ude.

Barnet får begyndende øje på former, mængder og størrelser (tilgang til den matematiske opmærksomhed) samt naturfænomener som lyn/torden, blæst/storm/orkan, tørke/oversvømmelser.

Pædagogisk læringsmiljø

• Mulighed for færden og leg i naturen.
• Mulighed for dagligt udeliv i al slags vejr (under forsvarlige forhold).

Eksempler på pædagogisk praksis

• Vi følger årets gang og naturens cyklus.
• Personalet går foran – viser glæde og bruger naturen med omtanke og påpasselighed.
• Vi bruger nærmiljøets natur/udelivs muligheder.
• Børneinitieret leg og planlagte læringsforløb (enkle fødekæder, fakta om smådyr/kryb og deres livsbetingelser, mad fra naturen).
• Inddrager naturens materialer i kreative aktiviteter (eksempelvis grene bliver til sværd eller byggematerialer i skoven eller sandkassen).
• Almindelig affaldssortering i forbindelse med måltider samt opsamling af affald, når vi går tur.
• Børnene mødes med undrende spørgsmål, som ”hvad mon der sker, hvis….”.).
• Brug af IPad og digitalt kamera.

Al pædagogisk praksis tager udgangspunkt i det enkelte barns alder, udvikling og forudsætninger.

Konkrete Læringsmål for Grønborgvejens Børneunivers

Børnene kender den danske kultur samt andre børns kultur og måder at være familie på.

Børnene glædes ved forskellige æstetiske måder at sanse og udtrykke sig på.

Hvert barn er deltager og værdsat i mindst ét forpligtende fællesskab, hvor de demokratiske spilleregler kommer i spil via almindelige beslutningsprocesser (jvf. Børnegårdens inklusionssyn).

Pædagogisk læringsmiljø

• Mulighed for kendskab til årstidstraditioner, måltidstraditioner og familieformer.
• Mulighed for kulturformidling af danske sange, eventyr og lege.
• Mulighed for æstetiske oplevelser gennem forskellige materialer og undersøgende og eksperimenterende kreative aktiviteter.
• Mulighed for rammesatte små og store fællesskaber

Eksempler på pædagogisk praksis

• Almindelige årstidstraditioner, der knytter sig til jul, fastelavn og påske (eksempelvis jule og påskefrokost, Nisserne ”Mads og Maren”, udklædning til fastelavn og gækkebreve).
• Måltider med ”ta-selv bord” og måltider, hvor maden skal sendes rundt.
• 4-års fødselsdage i hjemmet, hvor vi snakker om, hvordan man opfører sig som gæst.
• Samling med snak om forskellige familieformer (Hvem er jeg, og hvem er du).
• Sang, højtlæsning, teater og forskellige lege/sanglege.
• Kreative aktiviteter med brug af forskellige materialer som eksempelvis maling, karton, lim, farver og modellervoks.
• Lege/samvær i større og mindre grupper med vejledt deltagelse af den voksne.

Al pædagogisk praksis tager udgangspunkt i det enkelte barns alder, udvikling og forudsætninger.

I Grønborgvejens Børneunivers tilstræber vi at have en evalueringskultur, der udvikler og kvalificerer vores daglige pædagogiske arbejde.

Vi har fokus på, at dokumentation af læreprocesser og efterfølgende evaluering danner grundlag for ændringer og justeringer i vores pædagogiske læringsmiljøer, så vi hele tiden er bevidste om, hvad børnene møder hos os samt sammenhængen til de mål, der stilles for børnegruppens læring. Dokumentation og evaluering skal afspejle børn og forældres perspektiver på læringsmiljøet.

Vi har udviklet et dokumentations og evalueringsredskab (se bilag 3), som vi anvender i forhold til Læringsmål for gruppen/en del af gruppen/et enkelt barn. Skemaet udfyldes på stuemøder og personale-møder, hvor vi kontinuerligt drøfter, hvilke Læringsmål, der er i spil i gruppen og i hele huset.

Hvert andet år skal Grønborgvejens Børneunivers Styrkede Læreplan evalueres. Hertil vil vi anvende de løbende evalueringer, der er foretaget i grupperne og hele huset. Personalegruppe, lederteam og bestyrelse vil blive involveret i denne proces.

Social inklusion i Grønborgvejens Børneunivers

Vi forudsætter at:

• Alle børn lærer og udvikler sig i fællesskaber
• Ingen børn ønsker sig udenfor fællesskabet

men vi anerkender, at det kan være individuelt fra barn til barn, hvordan – hvor meget – og hvor ofte, det har brug for at være deltager i et fællesskab.

Derfor er det en pædagogisk opgave i Grønborgvejens Børneunivers at indtage individuelle børne-perspektiver, der giver plads til børns forskellige behov i forhold til inklusion (hvordan – hvor meget – og hvor ofte)

Vi anerkender, at der kan være børn, hvis udviklingsmæssige forudsætninger gør, at de har brug for et andet pædagogisk tilbud

Grønborgvejens Børneunivers definition af social inklusion

Et barn er inkluderet, når det på et eller flere tidspunkter i løbet af dagen er aktiv deltager i et fællesskab, hvor det føler sig værdsat

Som professionelle har vi et fælles ansvar for, at alle børn i Grønborgvejens Børneunivers befinder sig i et inkluderende miljø og mødes af nærværende og anerkendende voksne.

I praksis betyder det, at vi som professionelle

• har fokus på børnenes sociale liv
• anerkender, at det er fællesskabet, der skal tilpasse sig barnet og ikke barnet, der skal tilpasse sig fællesskabet
• anerkender betydningen af det enkelte barns deltagelse i fællesskaber
• er aktive gennem vejledt deltagelse, hvor det er svært for barnet at finde fodfæste
• har fokus på differentierede fællesskaber
• reflekterer over, om der er noget i vores praksis, der spænder ben for barnets deltagelsesmuligheder
• inddrager forældrene i Børnegårdens inklusionssyn og får dem med på banen, hvor det er svært
• er opmærksom på de eksklusionsmekanismer, der nemt kan forekomme i en børnegruppe:
  
  - den institutionelle individualisering – Vægten lægges på, hvad barnet skal kunne på bestemte alderstrin og i lige så høj grad, hvad det ikke kan
  - en smal normalitetsopfattelse
  - ensidig fællesskabsforståelse og tingsliggjorte læringsmiljø-er/praksisfællesskaber hvor læringsfællesskaber bliver fastlåst af bestemte materialer, procedurer, rutiner og handlemåder

Vi er opmærksomme på, at børn i udsatte positioner med særlige behov i særdeleshed har brug for vejledt deltagelse og guidning i og omkring fællesskaber fra den voksne. Der kan være brug for pædagogiske handleplaner og særlige læringsmiljøer, der har som mål at få barnet inkluderet.

Sprog

Sprogpakkens 10 understøttende sprogstrategier:

• Følg barnets interesse.
• Brug åbnende spørgsmål.
• Vent på barnets svar.
• Fortolk og udvid, hvad barnet siger.
• Hjælp barnet med at sætte ord på.
• Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen.
• Relater til noget, barnet kender.
• Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen.
• Ret ikke barnets fejl direkte.
• Leg med sproget, når det er muligt.

De 7 sprogteknikker, anbefalet af sprogforsker Pia Thomsen:

• Gentag, hvad barnet siger.
• Udvid (gentag sætningen korrekt).
• Tilføj (hvad er det lavet af, bruges til osv.)
• Hold fokus på barnets interesse.
• Hold lange pauser i kommunikationen (tæl til 18)
• ”Give me five” (samtaler under 5 ture tæller ikke).
• Kommenter hvad barnet laver og spørg mindre.

Sprogvurdering:

De sprogansvarlige sprogvurderer alle 3 årige børn ud fra sprogpakkens anbefalinger. Her ud fra vurderes, hvert enkelt barns sproglige kunnen og eventuelle tiltag planlægges i samarbejde med barnets primære pædagog og forældre. Her bliver der særlig vigtigt, at tage hånd om børn i udsatte positioner.

4-6 årige børn vurderes, hvis gruppens pædagog eller Børnegårdens sprogansvarlige finder der er behov herfor.

Herudover sprogvurderes alle flersprogede børn inden skolestart.

Sprogtrappen:

I vuggestuen bruges sprogtrappen til vurdering af de børn, hvor personalet finder, der er behov herfor. Vurderingen udføres af vuggestuens pædagoger og eventuelle tiltag planlægges i samarbejde med Børnegårdens sprogansvarlige. Forældrene inddrages naturligvis i processen.

Forældrefolder:

Vi har lavet en sprogfolder til forældre, som bl.a. redegør for processen i sprogvurderingen og samarbejde med forældrene herom.

Intern køreplan:

Vi har udarbejdet en intern køreplan med retningslinjer i forhold til, hvem der sprogvurderer samt hvordan der følges op og evt. laves handleplan.

Bilag til eksempler:

Hvordan bruger vi sproget i børnefællesskaber:

Når vi har samling har vi ofte sange og sanglege. Vi har både samling i egne grupper, men vi mødes også fast en gang i måneden til børnemøde, typisk den sidste fredag i måneden. Her synger vi også sange sammen og har sanglege.

Ligeledes til de faste traditioner vi har i løbet af året, til både fastelavn, påske og jul. Når vi synger og har sanglege med børnene, stimulerer vi den lydlige opmærksomhed, de sociale kompetencer og fornemmelsen for sprogets rytme. Vi inviterer hjernen til at bruge musik som indgang til sproget, så vi husker det bedre.

Hvordan bruger vi sproget i kreative aktiviteter:

Når vi planlægger diverse kreative aktiviteter, f.eks. i forbindelse med de faste traditioner vi har i løbet af året, eller blot som en aktivitet i vores hverdag, er vi ofte kreative med saks, karton, lim maling osv. Børnene får lov til at udforske med krop og sanser i disse aktiviteter og udfordres ved at bruge forskellige materialer og gøre opdagelser ind i det vi rammesætter. Børnene taler om de materialer vi bruger, hvilken farve det har, at limen klistrer til fingrene og glimmeret der skal på limen kan flyve væk hvis ikke der er lim på.

Børnene får en forståelse af deres omgivelser når de eksperimenterer med materialerne og får mange nuancer ind i deres ordforråd, ved både at tale om det samt se og føle. Børnenes sprogforståelse øges under sådanne aktiviteter, når vi voksne snakker med børnene om det vi laver nu og her. Hvis det er i forbindelse med et bestemt tema, øger vi også forståelsen for temaet rent sprogligt, ved at benytte disse kreative stunder. Vi er i disse situationer opmærksomme på, at de andre børn gerne må lytte og vi er opmærksomme på, at bruge de 10 sprogstrategier og 7 sprogteknikker.

Hvordan understøtter vi sprog i leg:

Et eksempel på en legesituation, hvor det sproglige perspektiv kommer sig til udtryk, kan være når børnene klæder sig ud. Her øver børnene sig i, både at bruge og lege med sproget, som det barnet er udklædt som og bruger hele deres fantasi og forestillingsevne ind i dette med deres sprog, som et af de primære elementer i legen. Hvordan snakker man f.eks. når man er Elsa eller en tiger? Og kan Batman flyve?

Der bliver lagt op til mange filosofiske snakke imellem børnene og mellem børnene og de voksne, som også er med til at stimulere børnenes sprog. Børn udvikler sproget i fællesskab også når de leger uden voksen indblanding.

Nogle gange er det fint med voksen indblanding. Når børnene f.eks. leger i dukkekrogen, kan vi voksne også være med til at stimulerer børnenes sprog. Vi kan sætte ord på det børnene gør i legen, benytte os af overbegreber. Vi kan altså være vejledt deltagere i legen og være med til at sætte et fokus på det sproglige præg ind i legen, hvor børnene får alle nuancerne med i mens de leger.

I børnenes leg kan vi gentage og sætte ord på det børnene gør og kommentere det de laver. I børnenes lege er vi også med til at udvikle deres måde at kommunikere med hinanden på. Hvordan bruger vi sproget sammen og til hinanden når vi skal lege sammen, gå på kompromis i legen og bruge vores fantasi. Når vi som voksne er deltagende i børnenes lege og vi er med til at ramme-sætte legene, kan vi altså målrettet arbejde med sproget.